Undervisning

Jeg underviser flere gange om året i forskellige akupunktursystemer. Blandt andet i øreakupunktur, posturologi, cupping, BMA akupunktur samt meridianlære.

Jeg underviser i egne kurser her i klinikken og hos Danmarks Akupunkturuddannelse. Hvis du vil læse mere om de forskellige kurser eller tilmeldes kan du gøre det herunder:

Danmarks Akupunkturuddannelse – Terapeut Booking

Øreakupunktur

Øreakupunktur kursus 1

Dette kursus er for dig, som vil have en solid basis for at praktisere øreakupunktur på en sikker og effektiv måde. Øreakupunktur skal betragtes som et håndværk, derfor er undervisningen designet ud fra ”learning by doing”.

Når du har taget dette grundkursus, vil du bl.a. kunne behandle følgende lidelser:

  • De fleste smerter i bevægeapparatet samt hovedpiner
  • Diverse stresstilstande
  • Blodsukkerproblemer
  • Afvænningsproblemer fx. rygning
  • Nogle hormonelle problemer; PMS, fertilitet både mænd og kvinder
  • Allergier

Dag 1 fra 9 – 16.30– ørets anatomi, primærpunkter, specialpunkter – behandlingsmetoder, nåleteknikker – hvad kan behandles, kontraindikationer, terapiforhindringer, hygiejne – skiftevis teori og praktik med øve-øre og på hinanden

Dag 2 fra 9 – 16.30– vi vil lave en opsummering fra lørdagens undervisning og øvelser – en lille test fra lørdagens program – gennemgang af smerteprotokol og teknikker – øve på hinanden – evaluering og afslutning

Du får på kurset udleveret et kompendium på 79 sider med teori og protokoller til behandling.

Underviser: Akupunktør Torben Jensen
Varighed: 2 dage i tidsrummet 9-16.30
Pris : 3000 kr.

Behandler udfører Øreakupunktur med elektronisk punktfinder på afslappet patient hos Akupunkturpunktet.

Posturologi

Kropsholdning og kropsjustering – Grundlæggende posturologi

Dette kursus er til dig der behandler klienter med smerter og mekaniske ubalancer, og som gerne vil finde og behandle årsagen til problemet. Med dette kursus kommer du til at skille dig ud fra mængden af behandlere da du vil kunne behandle problemstillinger som andre behandlere ikke kan. Kropsholdningen hos den enkelte er altafgørende for at vi ikke udvikler kroniske problemstillinger. Blot en lille skævhed kan have en snebolds effekt og over tid skabe mange problemer. Skævheden vil nemlig gøre at kroppen automatisk kompenserer. Når den gør det, vil den trække skævt andre steder og på den måde kunne påvirke resten af kroppen. Problemet vil altid komme tilbage hvis ikke man retter op på skævheden. Det er her posturologi kommer ind i billedet. Her lærer du at rette op på de skævheder som kan opstå i kroppen. Du lærer at teste for skævheder og finde eventuelle terapiforhindringer som skal behandles før patienten, mærker bedring.

Man bruger posturologien indenfor smertebehandling, som ofte ikke kan løses med hverken massage, zoneterapi, akupunktur eller andre behandlingsformer. Desuden kan det forklare nogle former for kognitive forstyrrelser, da det posturale system er involveret i kroppens sansestrategier for korrekt oplevelse af verden. Forstyrrelser af det posturale system kan derfor afføde stress i nervesystemet og dermed give nogle bestemte former for kognitive forstyrrelser eller forværre eksisterende problemer, fx smerter.

På kurset er hovedfokus at lære dig at ”fejlfinde” i det posturologiske system. Hvor stammer problemet fra og hvad kan der gøres ved det? Du vil lære forskellige tests og behandle dine klienter med øreakupunktur, magneter, indlægssåler og resonanschips.

Det er en fordel hvis du har et øre-akupunktur kursus, som minimum eller er akupunktør og har en vis erfaring med behandling af især smerter.

Der vil blive lagt vægt på ca. 60 % praktisk undervisning, da erfaringen er at det er håndværket, der gør forskellen.

Kursets indhold:

  • Kæbens funktion og forstyrrelser
  • Symptomer fra skævt bid
  • Symptomer fra nakken
  • Øjnenes funktion – Symptomer ved posturale øjenproblemer
  • Fodens funktion – Behandling af fodens stilling
  • Cases
  • Behandlingsstrategier
  • Øve, øve, øve….…
  • Det endelige dagsprogram sendes ud kort før kurset.
  • Du vil modtage følgende materialer:
  • Posturologi manual i farver + slides
  • 1 sæt Magneter
  • 1 sæt Resonanschips
  • Testsæt til såler
  • Diplom

Underviser: Akupunktør Torben Jensen
Varighed: 2 dage i tidsrummet 9-16.30 + onlinemateriale
Pris : 3500 kr.

Behandler udfører Posturologi bevægelsestest med patient i liggende stilling hos Akupunkturpunktet.

BMA akupunktur – Distal smertebehandling

Vil du gerne lære et supereffektivt og sikkert akupunktursystem til behandling af smerter? Så er dette BMA (Body Map Acupuncture) kursus helt sikkert noget for dig.

På kurset vil du lære at anvende meridianerne og skalpen til at behandle smerter i hele kroppen. Vi kommer bl.a. til at arbejde med behandling af hovedpine, migræne, tennis- og golfalbue, hælsporer, ryg- og nakkeproblemer og meget meget mere!
Systemet er baseret på teknikker fra de to meget berømte akupunktører Dr. Tan og Master Tung.

Kurset indeholder 2 dages undervisning hvor vi gennemgår teorien bag, praktisk gennemgang af stikteknik og behandlingsstrategier. Vi starter med en kort gennemgang af meridianerne og deres forløb samt hvilke meridianer der har partnerskab med hinanden.
Du vil 14 dage inden kurset modtage onlinemateriale omkring meridianerne, som du kan øve dig på inden selve kurset.

Du vil på kurset modtage kursuskompendie samt efterfølgende blive del af en lukket Facebook gruppe til sparring og vidensdeling omkring Body Map Acupuncture.

Underviser: Akupunktør Torben Jensen
Varighed: 2 dage i tidsrummet 9-16.30 + onlineundervisning
Pris : 3500 kr.

Fire tynde nåle anvendt i BMA Akupunktur behandling indsættes i ryggen på patient hos Akupunkturpunktet.

Cupping

Dette kursus er for dig, som vil have en solid basis for at praktisere cupping på en sikker og effektiv måde. Cupping skal betragtes som et håndværk, derfor er undervisningen også designet ud fra ”learning by doing”. Der vil derfor være en god kombination af teori og praksis.

Når du har taget dette grundkursus, vil du bl.a. kunne behandle følgende lidelser:

  • De fleste smerter i bevægeapparatet samt hovedpiner
  • Diverse stresstilstande
  • Luftvejslidelser
  • Fordøjelsesproblemer
  • Nogle hormonelle ubalancer
  • Forskellige organubalancer

Underviser: Akupunktør Torben Jensen
Varighed: 1 dag i tidsrummet 9-16.30 + onlineundervisning
Pris : 1750 kr.

Behandler udfører Cupping behandling på patientens ryg hos Akupunkturpunktet.

Meridianlære og organuret

På dette kursus lærer du det grundlæggende omkring meridiansystemet. Meridianernes placering samt energikredsløb og organuret. Meridiansystemet er fundamentet for at kunne forstå og behandle, med klassisk kinesisk medicin.

Underviser: Akupunktør Torben Jensen
Varighed: 1 dag i tidsrummet 9-16.30 + onlineundervisning
Pris : 1750 kr.

Behandler udfører Klassisk kinesisk akupunktur med nåle i maven på patient hos Akupunkturpunktet.
Behandler udfører Posturologi bevægelsestest med patient i liggende stilling hos Akupunkturpunktet.
Behandler undersøger patientens puls ved håndleddet under konsultation hos Akupunkturpunktet
Behandler udfører Cupping behandling på patientens ryg hos Akupunkturpunktet.

Skal jeg også hjælpe dig?

Hos Akupunkturpuktet bilver du behandlet af Torben. Han tilbyder skræddersyede behandlinger for en lang række forhold, fra smerter, stress, allergi til søvnløshed og vægttab. Din rejse mod velvære starter her.