Øreakupunktur / Auriculoterapi
Der findes mange mikrosystemer indenfor akupunktur og øret er meget kendt og anvendt. I øret afspejles hele kroppen, hvilket muliggør, at bl.a. smerter og forstyrrelser i kroppen behandles i øret.
Nervesystemet i øre akupunktur
Ligesom i krops akupunktur benytter øre akupunktur sig af forskellige nervebaserede systemer – heriblandt forbindelser til de tolv hjernenerver, som har direkte eller indirekte forbindelse til øret. Nervesignaler fra forskellige steder i hjernen (den forlængede marv, pons og mesenchephalon) menes alle at have forbindelse til øret. Især den store ansigtsnerve (trigenimusnerven) har forgreninger ud til øret, som derved har indvirkning på mange af kroppens funktioner.
Øre akupunktur og WHO
I dag findes der to hovedgrene inden for øre akupunktur. Den franske og den kinesiske. Den franske øre akupunktur kaldes også for Auriculoterap, og blev udviklet af den franske læge, ingeniør og biolog Poul Nogier og blev i 1990 godkendt som videnskabelig behandlingsmetode af WHO.
Brug af punktsøger og VAS puls
Den franske øre akupunktur / Auriculoterapi er også kendetegnet ved pulsregistrering og punktsøgning med frekvensapparater. Punktsøgeren måler hudens overflade / reaktion på svag stimulation af strøm, som derefter kan registreres med punktsøgeren. Når behandlingsværdige punkter er fundet, sættes der akupunkturnåle, kugleplastre eller små engangsnåle (permanåle) i punkterne. Desuden stimuleres specifikke områder på øret, som årsagsbehandling ved brug af laser og frekvensterapi.
Effekten af øre akupunktur
Øre akupunktur er især kendt for sine egenskaber i forbindelse med behandling af smerter, allergi og afvænning, samt til psykiske- og kognitive problemer. Jeg anvender også øre akupunktur til opretning af skævheder i kroppen / kropskorrektion ud fra posturologiske principper (læs evt. mere i afsnittet om Posturologi).
Generelt om mine behandlinger
- Der afsættes 45-60 minutter til hver konsultation. Første konsultation op til 90 minutter.
- Jeg følger gældende lovgivning indenfor akupunktur.
- Jeg har tavshedspligt og opbevarer alt data fortroligt i henhold til retningslinjer indenfor GDPR.
- Jeg anvender kun sterile engangsnåle.
- Jeg er medlem hos Dansk Behandlerforbund og forsikret igennem dem.
- Når du modtager en behandling af mig, så starter vi med en kort indledende samtale og skriver en journal. Herefter vil jeg lave nogle test og begynder derefter selve behandlingen.
- Jeg behandler primært på ører, hænder, fødder, underarme, underben, knæ, albuer og skalp. Du kan derfor være fuldt påklædt under de fleste behandlinger. Kom derfor gerne i tøj, som kan trækkes op over knæ og albuer.
Mine andre behandlingsformer
Klassisk kinesisk
En original, helhedsorienteret akupunkturmetode, der fokuserer på kroppens aktuelle tilstand.
Cupping
En traditionel kinesisk teknik der fremmer blodtilførsel, slapper muskler af og styrker immunforsvaret.